Kvinde spiller guitar i vindueskarm

Info om eventet
24. august 2026, 15.00 - 18.00
Promus, A-lab Vester Allé 15, 8000 Aarhus
Tilmeldingsfrist 20. august 2026, 23:59
Tilmeld dig

Medlemsforum i Aarhus

Hvordan skal fremtidens musikbranche indrettes? Kom med, når Koda den 24. august 2026 afholder det andet møde i Medlemsforum – et åbent samtale- og videndelingsforum, der bringer det skabende lag i musiklivet tættere på den infrastrukturelle udvikling.

Mødets hovedpunkt er et oplæg og en Q&A med Marie Højlund – komponist, sangskriver, lydkunstner, forsker og lektor. Med udgangspunkt i sin egen praksis og erfaringer i det danske musikliv fortæller Marie bl.a. om at skabe fleksibilitet omkring sine projekter.

Maries oplæg danner afsæt for resten af mødet, hvor vi ikke leder efter én rigtig model, men undersøger mangfoldigheden af måder at skabe musikliv på – og hvordan de praktiske og tekniske systemer kan indrettes til fremtidens musikliv.

Program

Kl. 15:00 Velkommen & intro
Kl. 15:10 Oplæg ved Marie Højlund + Q&A
Kl. 16:00 Pause
Kl. 16:10 Fælles undersøgelse (gruppearbejde) – idéer og forslag
Kl.16:40 Opsamling og fælles perspektivering – indsigter og det næste skridt
Kl. 17:00 Lidt til ganen og networking

Læs mere om Medlemsforum

Gæster og værter

Marie Højlund

Marie Højlund (KH Marie) er komponist, musiker, lydkunstner og forsker. Under kunstnernavnet KH Marie skaber hun poetisk og eksperimenterende musik i krydsfeltet mellem elektropop, lydkunst og performance. Hun er også kendt fra Marybell Katastrophy og som tidligere medlem af Nephew. Parallelt med sit kunstneriske virke er hun lektor i lydstudier ved Aarhus Universitet, hvor hun forsker i lyd, lytning og menneskers oplevelse af lydmiljøer.

Marie Koldkjær Højlund

Troels Abrahamsen

Troels Abrahamsen har arbejdet professionelt i musikbranchen i over 20 år, blandt andet som frontmand i VETO, som komponist til film og tv og som solokunstner. Sideløbende har han gennem en årrække opbygget en teknisk praksis og driver i dag firmaet Continuous, hvor han bygger digitale platforme og integrationer for kulturinstitutioner og kreative virksomheder. I dag er han selvstændig og arbejder aktivt på, hvordan musik- og kulturbranchen kan bruge teknologi til at reducere administrativ friktion og skabe rammer, der giver kunstnere og mindre organisationer bedre betingelser for at stå på egne ben.

Troels Abrahamsen

Ida Hummelgaard

Ida Hummelgaard har en kandidat i musikvidenskab og har arbejdet de sidste 7 år i musikbranchen blandt andet inden for musikjournalistik, projektledelse og promotion. I dag er hun selvstændig og arbejder aktivt på, hvordan branchen kan strukturere sig bedre og skabe rammer, der giver kunstnere de bedste betingelser for at bygge det musikliv, der netop passer til dem.

Ida Hummelgaard